![]() |
Tal for 2009 kommer i marts måned, efter at årsrapporten 2009 foreligger.
I 2009 får Jay.net A/S sit bedste finansielle resultat nogensinde. Trods finanskrisen har 2009 igen været et år, hvor Jay.net A/S har haft vækst på alle tænkelige måder. Mest glad er vi for væksten i antal kunder og den medfølgende omsætningsvækst. Vi har, ligesom de fleste andre firmaer i 2009, sat ekstra fokus på intern effektivisering. Dog har vi valgt ikke at lade kortsigtede beslutninger, som f.eks. afskedigelser af medarbejdere, spænde ben for ledelsens langsigtede mål. I stedet har fokus været på optimering og videreudvikling af vore egne systemer til styring af vore arbejdsprocesser, der i sidste ende kan spare os for nyansættelser samt optimere kundernes oplevelse af os som udbyder.
Vi mener også, at vor beslutning i 2008 om at sælge os ud af krisen i stedet for til at spare os ud, har vist sig at være rigtig, idet vi har forøget vores omsætning med mere end 20%.
Den markant stigende omsætning mener vi er bevis på, at vi leverer produkter og løsninger, der dækker vore kunders behov. Det er vel så simpelt, at vi ikke kan vækste i den grad, vi gør, hvis ikke det enten er, fordi vi leverer de rigtige løsninger, eller fordi vi undersælger til alt for billige priser. Når vi kigger på vores resultat og EBITDA, kan vi udelukke den sidstnævnte mulighed. Udviklingen i afkastningsgraden viser endvidere, at vi er blevet væsentligt bedre til at forrente vores afkast.
Vi forventer, at væksten fortsætter i 2010, således at vi om et år står i en endnu stærkere position.
| Om Jay.net | |









