Magnetix

 

Jaynet leverer hosting, colocation og backup til Magnetix.

Da vi i 2006 var på udkig efter en ny samarbejdspartner, lagde vi vægt på, at det blev en partner, som på én og samme tid kunne levere en god service til en konkurrencedygtig pris.

Som IT Chef i en virksomhed, der lever af digitale kommunikationsløsninger for nogle af de største virksomheder i Danmark, er jeg nødt til at sikre mig, at der er styr på økonomi og driftsikkerhed hos vores leverandører. Det sikrer en vigtig stabilitet for vores kunder på forretningskritiske websites. Desuden skal de fysiske forhold være i orden, og Jaynets hosting center lever fuldt ud op til vores krav om sikkerhed ifm. brand, køling, nedbrud osv.

Jeg kunne måske finde en billigere leverandør i markedet, men skulle så gå på kompromis med nogle af de ting, som er vigtige for vores forretning, nemlig service og fleksibilitet. Det hænder at vi har en opgave udover det sædvanlige, og når det sker, udviser Jaynet altid stor fleksibilitet og forståelse for vores behov. Den stivhed man godt kan finde hos andre leverandører eksisterer ikke hos Jaynet.

Vores valg af Jaynet er baseret på en kombination af høj service og kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Det vigtigste for os er, at rammerne er i orden, da vi skal kunne garantere vores kunder et kvalitetsprodukt.

Kort og godt vil jeg sige om Jaynet, at de er super fleksible, service-mindede og nogle teknik-nørder - forstået på den gode måde. Jaynet er med fremme, når der skal laves noget. Man kan ikke klandre noget på deres setup - de ved hvad de laver.

 

Christian Nøhr, IT Chef